At bevare integriteten i luftrummet, har altid været et vigtigt mål inden for NATO alliancen. Det er blevet udført som en kollektiv opgave, i fællesskab og kollektivt ved hjælp kampfly, en mission der er blevet navngivet “Air Policing”. Air Policing er en ren defensiv mission.

Siden 1970’erne har NATO etableret et omfattende system af luft overvågning og styring af luftrummet, samt Quick Reaction Alert midler i form af fighter jets, til at dække alle medlemslande i alliancen, også selvom de ikke selv har et luftforsvar.

Ved hjælp af radar, kontrol og rapportering centre, og Combined Air Operation Centre (CAOCs) sikrer alliancen, konstant overvågning og kontrol med lande i alliancens tildelte luftrum, 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

NATO udnytter disse faciliteter til at reagere inden for sekunder ved lufttrafikhændelser, og krænkelser i de allieredes luftrum. Denne struktur af våbensystemer, kontrolcentre og procedurer omtales som NATO Integrated Air Defence System (NATINADS).

NATINADS har været, og er stadig en hjørnesten i alliancens solidaritet og samhørighed. De ansvarlige Allied Air Headquarters, som står for dette, er baseret i Izmir, Tyrkiet og Ramstein, Tyskland og deler Europa i to, et område syd for, og et nord for Alperne.

Allied Air Command Ramstein luft ansvarsområde er delt i to Air Policing Areas (APA):

• APA 1 styres af den kombinerede Air Operation Centre (CAOC) Finderup, Danmark.
• APA 2 styres af CAOC i Uedem, Tyskland.

NATO-medlemmer uden egen Air Policing aktiver bistås af andre NATO-medlemmer. Luxembourg er dækket af fightere fra Belgien, mens Slovenien og Albanien er omfattet af italienske og græske fly.

Siden marts 2004, hvor de baltiske lande blev medlem af NATO, har opgaven med at forsvare luftrummet over de baltiske lande været blevet gennemført på en fire-måneders rotation fra Lithuanian Air Force Air Base, nær den nordlige by Šiauliai. Normalt består en sådan udstationering af fire kampfly med mellem 50 og 110 support crew, og piloter.

For at sikre at udførelsen af Air Policing udføres på en sikker og professionel måde, var og er tilstrækkelig uddannelse stadig påkrævet, når NATO-nationer udstationerer deres aktiver på skift til Šiauliai Air Base, Litauen.

For at standardisere uddannelse på tværs af nationer, indførte Headquarters Allied Air Command Ramstein en række uddannelsestiltag kaldet Baltic Region Training Events (BRTE), for at drage nytte af erfarne flybesætninger udsendt til Šiauliai og tilbyde overlegen uddannelse for estiske, lettiske og litauiske luftstyrker og kontrol faciliteter.

De tre værtsnationer bidrager med 3,5 mio € om året, til dækning af udgifter. I 2012 afsatte alliancen 7 mio € til modernisering af Šiauliai flybasen fra Security Investment Programme.

Det er et krav at de nationer der er på vagt, har mindst 2 armerede fly, på hvad der hedder Readiness State 15, RS-15, hvilket betyder at de skal kunne være i luften på under 15 minutter fra alarmen går. Et normalt deployment består af mellem 50 og 110 personer, hvor man normalt har 7-8 piloter iblandt disse.

Dette crew går dog på skift i den 4 måneders lange udstationering, således at det ikke er de samme 50-110 mand der er udstationeret under hele perioden.

Målet for de deltagende lande, er at flyve så meget som muligt, hvor Norge som eksempel, havde som mål at flyve 400 timer på de 4 måneder de var udstationeret sidst på Šiauliai.

Dette er ikke meget forskelligt fra hvad de gør når de er hjemme i Norge, og NATO betaler ikke andet end blot det brændstof de bruger i QRA regi.

I 2013 blev Baltic Air Policing deployment kaldt ind, da det svenske flyvevåben ikke var i stand til at reagere på et simuleret angreb fra russiske bombefly mod Stockholm.

Under Krim-krisen i marts 2014, udstationerede US Air Force yderligere seks F-15C Eagle fightere fra RAF Lakenheath luftbasen i det østlige England til Lithuanian Air Force Air Base nær Šiauliai.

Disse flys tilstedeværelse, forøgede den foreliggende opgave, der allerede omfattede fire amerikanske F 15C-Eagle fly. Amerikanerne øgede sin NATO-tilstedeværelse, for at øge styrken af Baltic Air Policing missionen. I maj 2014 udvidede NATO Air Policing over baltikum med endnuluftbase. Denne gang i Estland, med flybasen Ämari nær Tallinn. RDAF var de første der blev udsendt til Estland.

Foruden dette, blev det polske luftvåbens QRA enhed på Malbork Air Base, også forstærket af den franske luftvåben, ligeledes i maj 2014, både med Mirage 2000C, og Rafale fightere, som alle, inkl. den polske QRA enhed, indgik i Baltic Air Policing missionen.

Med etableringen af Air Policing basen i Estland, udvidede man også antallet af nationer på Šiauliai, fra at have en nation, til to nationer, hvor begge nationer var til stede med hver 4 fly.

Fra omkring april 2014, og frem til 1. september 2015, var der konstant udstationeret NATO nationer, med 4 fly hver, samt ground-crew og piloter, på Malbork i Polen, Ämari i Estland, samt 2 nationer på Šiauliai i Litauen.

NATO valgte pr. 1 september at nedskalere dette fra at have 16 fly parat 24/7, til 8, henholdsvis fire på Ämari i Estland, og fire på Šiauliai i Litauen. Valget om at skære Baltic Air Policing ned med 50 procent, er ret kontroversiel, og er sandsynligvis grundet omkostningsbesparelse, da det russiske militæres luft aktivitet i regionen forbliver på det højeste det har været inden for dette årti.

Polen bevarer dog en af sine egne MiG-29 Fulcrum air defence fighter enheder på Malbork, som tildels er til rådighed som back-up for Baltic Air Policing, da NATO-medlemmerne Estland, Letland og Litauen har ikke nogle jagerfly af deres egne.

Mange NATO lande har bidraget med fly og personel igennem de 11 år, hvor Baltic Air Policing har eksisteret, hvor lande som Belgien, Danmark, England, Norge, Tyrkiet, Rumænien, Canada, USA, Spanien, Polen, Frankrig, Portugal, Tyskland, Tjekkiet, Holland, Italien alle har deltaget, og nu senest Ungarn.

Dette er første gang Ungarn tager Baltic Air Policing rollen. Ungarn, og deres JAS 39 Gripen, overtog rollen fra de norske F-16ere, og de italienske Typhoons på Šiauliai. Italien havde som den første, og måske eneste nation, gennemført 2 hold i træk, hvilket førte til en 6 måneders udstationering af deres Typhoons på Šiauliai. En stor bedrift, og dedikation til NATO af Italien.

Udstationeringen i Litauen kan måske lægge et ekstra pres på det ungarske luftvåben, som har haft to JAS 39 Gripen crash på det sidste, som mest sandsynligt har været på grund af enten forkert vedligeholdelse, eller pilotfejl. Taget dette i mente, og nedskaleringen fra to nationer på Šiauliai, til en, og ingen nationer på Malbork, vil uden tvivl lægge et ekstra pres på skuldrene af det ungarske luftvåben.

Nogle vil være bekymrede, for hvad der virker som en mærkelig beslutning fra NATO, med at nedskalere sin tilstedeværelse på et tidspunkt, hvor Rusland har optrappet sin flåde og luftvåben tilstedeværelse i Baltikum over de sidste par år.

Mens NATO-jetfly rutinemæssigt foretager QRA missioner, for at afværge enhver potentiel indtrængning i de allieredes luftrum, har alliancen oplevet en støt stigning i russiske militærflys aktivitet siden 2012.

I de første 3 måneder af 2015 har NATO observeret en moderat stigning i russiske militære flyvninger, til sammenligning med samme periode i 2014.

I 2014 interceptede de allierede fly, russiske fly over 400 gange, 50 procent oftere end i 2013. Over 150 af disse interceptions blev udført af fly fra NATOs Baltic Air Policing mission. Et tal som helt sikkert vil være noget nær det samme, eller måske endda højere for 2015, hvilket i første omgang, er langt højere end de 30-50 interceptions man havde i de første mange år af Baltic Air Policing.

“NATO er en stærk alliance, som fortsat er forpligtet til et kollektivt forsvar og vil fortsætte med at udføre fredstids missionen Air Policing.” siger brigadegeneral Kevin A. Huyck, Deputy Chief of Staff Operations på HQ AIRCOM.

“Baltic Air Policing missionen analyseres løbende og omstruktureres til at forblive klar. Når jeg ser på disse state-of-the-art supersoniske fighter jets, og de professionelle og erfarne flybesætninger, har jeg mere end tillid til at NATO Air Policings kapaciteter kan klare opgaven.”

Da den nye Baltic Air Policing struktur blev annonceret, var NATO embedsmænd ivrige for at understrege, at de ikke ser det som en reduktion, men snarere en rationalisering af missionen for balancere antallet af NATO fighter jets, der er nødvendige for at holde truslen fra Rusland for døren:

“Alliancen tager sit ansvar for at garantere sikkerheden for de allieredes luftrum meget alvorligt – når et fly flyver tæt på eller flyver ind i et NATO-medlemmernes luftrum uden forudgående koordination eller planlægning, kan både den kommercielle og militære lufttrafik komme i fare. NATO jetfly identificerer, opfanger, og eskorterer rutinemæssigt sådanne fly som en beskyttelsesforanstaltning.

Ændringer i Baltic Air Policing Mission kapaciteten, udgør ikke en ændring i effektiviteten af denne mission. Alliancen har en passende og tilstrækkelig kapacitet til at sikre en fælles standard for sikkerhed inden for alle de allieredes luftrum.”

Fra 1. september 2015 består Baltic Air Policing således af fire JAS 39 fra Ungarn udstationeret på Šiauliai i Litauen, og fire Eurofighter Typhoons fra Tyskland, udstationeret på Ämari i Estland, med back-up fra det polske luftvåbens MiG-29 på Malbork.

Danmark har været udstationeret hele 5 gange i forbindelse med Baltic Air Policing, hvor vores F-16 har været i Litauen fire gange, og i Estland en enkelt gang.

En stor tak til NATO, og i særdeleshed, Norwegian Air Force, Italian Air Force, samt Capt. Ieva Gulbinienė Public Affairs Officer Lithuanian Air Force for muliggørelse af denne artikel.